Neutralisation af hund

Neutralisation af han- og hunhund

Hanhund

Hanhundens kønsdrift er ikke altid foreneligt med livet som kæledyr. Nogle hanhunde har en meget stærk instinktiv dominerende adfærd. Hanhundens instinktive forsøg på at blive flokleder, betragtes ofte som aggressiv adfærd, og kan føre til slagsmål med bidskader. Hvis hanhunden ikke skal bruges til avl, så kan en kastration mindske risikoen for adfærdsproblemer. En kastreret hanhund har ofte nemmere ved at tilpasse sig livet som kæledyr. Kastration anbefales også ved for eksempel kryptorkisme. Det er en arvelig tilstand, hvor én eller begge testikler ikke er kommet ned på plads i pungen, men forbliver i lyskekanalen eller bughulen. Tilstanden giver en øget risiko for testikelkræft.

Kastration kan foretages på hanhunde i alle aldre, men det anbefales at den foretages tidligt, for at den negative adfærd ikke bliver tillært. Kastrationen kan foretages allerede fra 6 mdrs. alderen.

En almindelig kastrationen foretages ved, at begge testikler fjernes gennem et lille snit foran pungen. Snittet lukkes igen med sting i 2 lag. Huden syes ofte med indvendige sting, da dette ofte er mindre generende for hunden, og der er ingen sting, der skal fjernes igen. Af og til syes huden dog med udvendige sting, der bør fjernes igen efter 10-14 dage. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og hunden får antibiotika og smertestillende medicin før opvågning.

Hanhunden er fertil i optil 30 dage efter en kastration, og kan i denne periode fortsat parre en tæve med drægtighed til følge.

Hunhund

En sterilisation af hunhunden forhindre hende i at komme i løbetid, få hvalpe samt blive falsk gravid. Herudover fjernes risikoen for livstruende sygdomme som livmoderbetændelse samt kræft i mælkekirtler og/eller æggestokkene.

Sterilisation kan foretages i alle aldre. Hvis indgrebet foretages tidligt, kan dette imidlertid nedsætte risikoen for udvikling af kræft i mælkekirtlerne. Det vurderes, at alle tæver har en ca. 25 % risiko for at udvikle brystkræft, men undersøgelser har vist, at hvis en sterilisation foretages før første løbetid nedsættes denne risiko til < 1 %, og til < 8 % hvis der steriliseres før anden løbetid.

De fleste tæver kommer i deres første løbetid, når de er omkring 6 måneder. Der er dog individuelle forskelle, så aldersintervallet 5 til 24 måneder anses også som normalt for første løbetids opståen. Små hunderacer kommer ofte i løbetid tidligere end større hunderacer.

Ved sterilisationen fjernes begge æggestokke samt livmoder gennem et snit i bugvæggen. Snittet syes sammen igen i 3 lag. Huden syes ofte med udvendige sting, der bør fjernes igen efter 10-14 dage. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og hunden får antibiotika og smertestillende inden opvågning.

Den opererede hund

Vi vælger ofte at sende antibiotika og smertestillende med hjem, men dette er altid en vurdering fra patient til patient.

Hunden skal holdes i ro i 10-14 dage efter operationen, dvs. gåture i snor og ingen voldsom leg, agility eller svømning. Unødig snavs i såret bør undgås. Hunden er ofte træt et døgns tid efter bedøvelsen, men kommer sig hurtigt

Generelt er der få bivirkninger ved en neutralisation. Den hyppigste bivirkning er, at en neutraliseret hund har en større tendens til overvægt end hos en ikke opereret hund. Hundens energibehove efter neutralisation falder til ca. 80 % af det normale, fordi kønsdriften ikke længere skal opretholdes. Ad libitum fodring bør undgås, da dyr har vanskeligt ved selv at kontrollere deres foderindtag og så skal hunden tilbydes regelmæssig motion.

Hos tæver kan der derudover ses forandringer i pelsen. Den kan fremstå mere mat og ulden.

window.onload = function() { document.getElementById(\'copyright\').innerHTML = \'Designed by Surftown\'; }