Hugormen

Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Især i Vestjyllands klitter og på hedearealer forekommer den hyppigt. På varme solskinsdage om foråret og om sommeren træffes hugormen ofte på åbne, solrige steder.​

Hugormen, som kan blive op til 80 cm lang, er grå eller brun og har en mørk zigzag-stribe langs ryggen.

​Hugorme angriber kun, når de føler sig truet. På grund af hundes nysgerrige adfærd er hugormebid dog ikke nogen sjælden foreteelse. Hugormene ligger i forårssolen for at varme op, men de er sløve og langsomme så længe nattemperaturen er lav.

​Hugormebid er kun undtagelsesvist livstruende – men altid meget ubehagelige. Hvis din hund udvikler en øm, hurtigt voksende hævelse i ansigtet eller i en pote, tilrådes det derfor, at du hurtigst muligt kontakter nærmeste dyrlæge.

Åbningstider

​Klinikken er åben alle hverdage 7.00-17.00
Konsultationer efter aftale
Lukket helligdage, grundlovsdag, 24/12 og 31/12

70261680 Send mail