Stofskiftelidelser

Stofskiftelidelser

​Som akutdyrlæger tilser vi blandt andet køer med stofskiftelidelser, for eksempel: Køer med mælkefeber, ketose, løbedrejning eller sur vom. Stofskiftelidelser går både ud over koens velfærd, produktion og reproduktion. Det er vigtigt at få sygdommen rettet tidligt i forløbet, så koen igen kan blive klar til at fungere i besætningen.

Hos Vestjyske Dyrlæger kan vi, ved hjælp af blodprøver, vurdere blandt andet leverstatus, calcium- og magnesium niveau mm. på køerne, for herved at få en mere retvisende prognose og en bedre efterbehandling af køerne.

Efterbehandling kan for eksempel bestå i propylenglykol eller pumpning af koen med de rette elektrolytter.

Løbedrejning

Køernes fjerde mave, løben, ligger normalt til højre, under vommen, men kan ved problemer med fordøjelsen og efterfølgende gasophobning, dreje sig og lægge sig op i enten venstre eller høje side. De fleste løbedrejninger er venstresidige. I Vestjyske Dyrlæger har vi opereret venstresidig løbedrejning med kikkert siden 2010. Med en kikkertoperation bliver løbedrejningen rettet hurtigt, og så skånsomt som muligt. Derved har koen de bedste muligheder for at komme i gang igen. Vi udtager blodprøver på de køer vi opererer, for at tjekke leverstatus, og derved får vi et bedre billede på prognosen for koen, og tilpasser efterbehandlingen til koens behov.


De højresidige løbedrejninger er sjældnere, og mere alvorlige end de venstresidige. Koen vil være mere påvirket, og prognosen er derfor heller ikke god. Vi tilbyder også operation af de højresidige løbedrejninger, men sandsynligheden for at koen kommer sig er ikke nær så god, og derfor er operation ikke altid anbefalelsesværdig.

Tilmeld dig vores kvægnyhedsbrev

- og modtag nyheder om dyrlægeklinikken og vores udbud af kurser, fyraftensmøder og meget andet

Kontakt

Vestjyske Dyrlæger ApS​

CVR: 31326710

Erhvervsparken 2, 6830 Nørre Nebel

Klik her for rutevejledning

 

Telefon: 70 26 16 80

E-mail: ​vestjyske@vestjyske.dk

Åbningstider

​​Klinikken er åben alle hverdage 7.00-17.00

Konsultationer efter aftale

Brug for en kyndig specialist?

Kontakt os nu!

tlf. 70 26 16 80

Copyright © 2022 Vestjyske Dyrlæger ApS. Alle rettigheder forbeholdes.