VI TILBYDER EN NÆNSOM TANDRENSNING AF HUND

Pas godt på din hunds tænder med en tandrensning

En hund skal have børstet, renset og plejet sine tænder på samme måde som vi mennesker.

Hos Vestjyske Dyrlæger tilbyder vi blandt andet tandrensning af hund i vores smådyrsklinik i Nørre Nebel. Kommer du derfor fra lokalområdet, Skjern, Varde eller omegn, er der ikke langt til vores dyreklinik for dig og din hund. Vi har dog også mange kunder, der kommer længere væk fra for at komme til dyrlæge hos os.​

Tandrensning af hund – hvor ofte?

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Det ved du sikkert allerede selv fra dine egne besøg hos tandlægen. Derfor kan det altid godt betale sig at sikre sig, at ens hund får en forebyggende tandrensning i stedet for at vente, til der er et synligt problem. Mange lidelser i munden og på tænderne kan nemlig være meget svære at se, uden at hunden er bedøvet og evt. har fået taget røntgenbilleder.

Hvor ofte der er behov for en tandrensning af hund varierer alt afhængigt af størrelsen på hunden.

Det er meget almindeligt, at små hunde har problemer med paradentose, og alvorlige problemer kan ofte allerede ses hos de yngre hunde. Derfor kan det være en god ide med en tandrensning en gang om året, fra den er et år gammel.

Større hunde kan også have problemer med paradentose, men typisk har de også problemer i form af knækkede tænder. Derfor bør større hunde typisk få foretaget deres første tandrensning, senest når de er to år gamle, og herefter bør tandrensning ske hvert år til hvert andet år.

Hvad koster en tandrensning på en hund?

Vores pris på tandrensning af hund varierer og afhænger blandt andet af, om det er hundens første tandrensning, og hvor godt du har passet på hundens tænder derhjemme. Får den børstet tænder hver dag? Eller har du aldrig børstet tænderne? Derudover afhænger prisen også af, om der er behov for en særlig behandling i forhold til eksempelvis paradentose eller knækkede tænder.​

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores priser eller for at booke en tid.

Kontakt

Vestjyske Dyrlæger ApS​

CVR: 31326710

Erhvervsparken 2, 6830 Nørre Nebel

Klik her for rutevejledning

 

Telefon: 70 26 16 80

E-mail: ​vestjyske@vestjyske.dk

Åbningstider

​​Klinikken er åben alle hverdage 7.00-17.00

Konsultationer efter aftale

Brug for en kyndig specialist?

Kontakt os nu!

tlf. 70 26 16 80

Copyright © 2022 Vestjyske Dyrlæger ApS. Alle rettigheder forbeholdes.