Vaccination af hund beskytter mod sygdomme

Hos Vestjyske Dyrlæger tilbyder vi professionel og stressfri vaccination af hunde. Vores dyrlægepraksis er beliggende i Nørre Nebel, hvor vi tager hånd om vaccination af hunde fra blandt andet Skjern, Tarm, Varde og resten af Vestjylland.

Hunde vaccineres for at opnå beskyttelse mod smitsomme sygdomme. Hvor godt hunden er beskyttet, afhænger af mængden af antistoffer, den danner efter vaccinationen samt immunforsvarets generelle evne til at bekæmpe sygdom.

Vaccination af hund er ikke en garanti for 100 % beskyttelse mod de sygdomme, der vaccineres mod. Men sygdomsforløbet vil være mildere – og sjældent have en dødelig udgang for en hund vaccineret efter de generelle anbefalinger.

Eksempler på områder med høj smitterisiko

  • Kenneler, hundepensioner og internater
  • Udstillinger, stævner og jagter
  • Hundeskove, parker, grønne områder og lignende
  • Vådområder, langbrug og dambrug, hvor der færdes mange gnavere

De hvalpe, der modtager råmælk fra tæven, vil (hvis hun er vaccineret korrekt) være beskyttet mod de smitsomme sygdomme, som moderen er vaccineret mod. Denne beskyttelse varer normalt ved i de første 2-3 måneder af hvalpenes levetid. Det er således ofte unødvendigt at vaccinere hvalpe før de er 2-3 måneder gamle.

Derfor anbefaler vi, at alle hvalpe basisvaccineres ved 12 og 16 ugers alderen. Vi anbefaler også, at alle hvalpe får en booster 1 år efter sidste vaccine – og at hundene derefter tjekkes ved et årligt sundhedseftersyn, hvor behovet for vaccine af hund vurderes.

Hvilke sygdomme vaccinerer man mod?

Som standard vaccinerer vi mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse. Hvis hunden derudover skal med ud over landet grænser, skal den desuden vaccineres mod hundegalskab (rabies).

Kommer hunden ofte i store forsamlinger af hunde eller skal passes i pensioner, er det en god idé, at lade hunden vaccinere mod kennelhoste.

Befinder hunden sig ofte i områder med stillestående vand, bruges til rottejagt eller er bosiddende i områder, hvor kloakvand kommer op i gadeniveau, kan man lade hunden vaccinere mod leptospirose.


​Som udgangspunkt beskytter vaccination af hund mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse i ca. 3 år. Hunden er dog kun beskyttet ca. 1 år for leptospirose og kennelhoste. Disse intervaller for beskyttelse er dog kun vejledende, idet der er individuelle og biologiske variationer i antistoffernes holdbarhed.

Bivirkninger efter vaccination af hund

Der kan opstå bivirkninger efter en vaccinering af hund. Det er oftest hos hvalpe, at man oplever dette i form af træthed, diarré og opkast samt i sjældnere tilfælde feber og manglende appetit. Der kan, hos hunde i alle aldre, opstå en lokal hævelse på injektionsstedet. Denne vil dog ofte foretage sig.

Der kan i meget sjældne tilfælde opstå allergiske reaktioner af varierende grad, såsom anafylaktisk chok samt spredte eller lokale hævelser. Hvis du oplever, at din hund får en reaktion efter vaccinationen, er det en god idé at kontakte os på telefon og beskrive symptomerne. Kun på den måde kan vi indberette bivirkningerne.

Kontaktinformation og åbningstider

Klinikken er åben hver dag kl. 7-17

Konsultationer med dyrlæge efter aftale kl. 11-17

Har du spørgsmål som "Hvad koster vaccination af hund?", "Hvordan foregår det?", "Hvor ofte skal man gøre det?" og "Hvornår skal man gøre det?". Så kontakt os i dag og få den rådgivning du mangler. 

Hvis du har brug for akut hjælp, er telefonen altid åben. Ring til os på telefon 70 26 16 80. Hvis din henvendelse drejer sig om priser, muligheder, tidsbestilling eller andet, ser vi gerne, at du ringer inden for åbningstiden.

Kontakt Vestjyske Dyrlæger

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

CVR: 31 32 67 10

ADRESSE

Vestjyske Dyrlæger ApS
Erhvervsparken 2

6830 Nørre Nebel​

KONTAKT

Telefon 70 26 16 80

E-mail vestjyske@vestjyske.dk