Katte vaccineres for at opnå beskyttelse mod smitsomme sygdomme. Hvor godt katten er beskyttet afhænger af mængden af antistoffer, som den danner efter vaccinationen, immunforsvarets generelle evne til at bekæmpe sygdom samt hvor høj smitterisiko katten udsættes for.
Vaccination er altså ikke en garanti for 100% beskyttelse mod de sygdomme, der vaccineres mod, men sygdomsforløbet vil ofte være mildere, og sjældent have en dødelig udgang for en kat vaccineret efter de generelle anbefalinger.
Det anbefales, at kattens immunforsvar friskes op med en årlig vaccination. Der har været en del debat omkring nødvendigheden af at vaccinere årligt. Debatten har imidlertid ikke afspejlet det faktum, at de vacciner, der anvendes, ofte består af flere komponenter. Katten er beskyttet i ca. 3 år imod kattesyge , men kun i ca. 1 år mod katteinfluenza og chlamydia. Disse intervaller for beskyttelse er dog kun vejledende, idet der er individuelle og biologiske variationer i antistoffernes holdbarhed.
Hos hunkatte vaccineret indenfor det sidste år før fødslen, vil killingerne under normale omstændigheder få overført antistoffer fra moderen via råmælken (den første mælk der produceres). Antistofferne beskytter killingerne mod de smitsomme sygdomme, som moderen er vaccineret mod. Denne beskyttelse varer normalt ved i de første 2-3 måneder af killingernes levetid. Det er således ofte unødvendigt at vaccinere killinger, før de er 2-3 måneder gamle.
Vi anbefaler, at killinger vaccineres ved 8 og 12 ugers alderen, og herefter 1 gang årligt.
Som standard vaccinerer vi mod kattesyge, katteinfluenza og chlamydia. Hvis katten skal med over landets grænser skal den desuden vaccineres mod hundegalskab og evt. opfylde en række andre krav.
Eksempler på områder med høj smitterisiko
- Katterier, katteepensioner og internater
- Udstillinger
- Områder hvor der færdes mange uvaccinerede katte